mandag den 2. august 2010

mummiland

Jeg har virkelig holdt ferie....for har slet ikke fået opdateret bloggen med de ting vi har lavet i ferien.
Så nu må jeg se hvor meget jeg kan nå at få skrevet da jeg jo har begge tøser hjemme nu;o)

Lige nu ser My lige lidt Pippi inden vi skal ud og gå en tur, så kan jeg lige nå at opdatere lidt her;o)

Vi startede jo ferien med at flyve en tur til Finland for at besøge mummitroldene. Vi kørte bil til lufthavnen søndag morgen da vi ikke kunne nå det med tog og bus. Vi fik tjekket ind og afleveret bagage og barnevogn de rette steder. Derefter nåede vi at kigge lidt i butikken før vi skulle gå ud til flyet. Vi skulle køre med en flybus ud til flyet som viste sig at være et MEGET lille fly, 15 rækker ca. og kun 1 stuardesse. Men det var jo et fly og det var fint for ungerne;o) Flyveturen gik fint og uden problemer.

Vi ankom til Turku, en meget lille lufthavn hvorfra vi måtte vente på bussen ind til byen i 30min, da den akurat var kørt:o( Og der var bare intet i denne her lufthavn ud over en automat til Euro mønter som vi jo ingen havde af på daværende tidspunkt.
Bussen ankom og kørte lige til den markedsplads ved vores hotel, perfekt. Vi fik tjekket ind og gik derefter ud og kiggede lidt på byen. Umiddelbart ikke den mest interessante og kønne by.

Mandag tog vi bussen ud til Mummiland, bussen var næsten ligeså dyr som indgangen til Mummiland! Vi blev sat af med bussen og så stod vi der og kunne overhovedet ikke se hvor vi skulle gå hen, det var lidt mærkeligt at der ingen skilte var. Når men vi prøvede at følge den vej der gik flest og ganske rigtigt kom vi til en bro der førte over til øen med Mummiland. Lige inde for indgangen begyndte teater med mummitroldene. De lavede det på 3 forskellige sprog, finsk, engelsk og svensk, så vi valgte at komme tilbage når de opførte den på svensk senere.

Så vi gik først en tur rundt i parken, der var en eventyrsti hvor vi bl.a. mødte hattifnatterne og igennem en stor labyrint, over hængebroer og ind i huler. Ved mummiernes hus mødte vi næsten alle mummitroldene og lille My;o) Vores My ville dog ikke alt for tæt på dem, Morten og Mille synes det var helt fint og vi fik da taget et par billeder sammen med dem.
Stinky stjal Mortens hat, men heldigvis gik politiet rundt sammen med Stinky så Morten fik sin hat igen:o)
Efter en dag i Mummiland kan man godt blive lidt træt.

2 kommentarer:

  1. Det ser ut som dere har hatt en flott tur i mummiland. Så gøy at My traff sin navnesøster :-) Jeg vil også til mummiland!!! :-p

    Julie =)

    SvarSlet
  2. Det var også rigtig hyggeligt. Men selve mummiland er set på en dag, så hvis man skal købe 2 dages entre skal det være den man køber ved parken, som også giver adgang til den eventyr ø der ligger ved siden af. Det gjorde vores ikke:o(

    SvarSlet