lørdag den 17. december 2011

Shane opdatering

Jeg må vidst indse at i år kommer jeg ikke ind og får opdateret med vores shane julekalender hver dag desværre! Så her kommer en lang opdatering af hvad der er sket siden sidst. Der er nemlig sket rigtig meget!!!

7. december, lavede vi en kravlegård + en sutteflaske til den lille killing.
8. december, fik den lille killing en bamse så den ikke var så ensom
9. december, fik killingen lidt legetøj i form af nogen klodser.
Den 10. december kom Fru komfurie så, en lidt sur dame med rengøringsvanvid:o)
11.december, lavede vi noget julepynt så værkstedet blev pyntet lidt op.
12. december lavede vi en flot stjerne der lyste som tegn på at der snart kom julebesøg.

Her efter havde vi så nogen dage hvor vi ikke nåede at bygge:-(
Så først igår d.16. december havde vi så 4 ting vi skulle lave.
Mille og jeg lavede d.13. og 14. december.
13. december var en stjernedreng med gps i øret, så han aldrig bliver væk. Mille malede hovedet go satte perlerne og dutten på.
14. december skulle der laves et julebrev og det har Mille lavet det skal gives til "Mamus" (Rasmus) Men da hun havde lavet det ene mente hun også at 2 af hendes andre venner fra vuggestuen skulle have et, så vi må nok igang og lave et par flere:-D

Den 15. december fik My lov at lave. Det var meget fine bummelummer. Og den eneste der laver sådanne fine bummelummer er Slikmonsteret!!!
16. december lavede Morten, det er en radar til at opfange slikmonsteret.

Vores Luciabørn...

I år har vi haft 2 Luciabørn <3 Den første var Mille der fredag d.9. om morgenen, gik lucia i sin vuggestue. Jeg havde fået lov at møde lidt senere på arbejde, så jeg kunne se hende. I vuggestuen har de tradition for at alle børn over 2 år går lucia, og de er bare så søde de små pus. Er dog mest de voksne der synger med:-D Mille ville ikke rigtig give os et smil, men sød var hun nu alligevel.

På dagen den 13. december var det så Morten der skulle gå lucia på sin skole, for der er det altid 0.klasse der går lucia for resten af skolen. Også denne dag havde jeg fået lov at møde lidt senere så jeg kunne nå at se Morten gå lucia. Så både Marius, jeg og My så Morten gå lucia.
Her var det udelukkende 0.klassen der sang uden hjælp fra lærer, så det var super flot synes jeg foran en skole fyldt med elever og forældre der kigger.

tirsdag den 6. december 2011

Portofino post og killingen

Igår fik værkstedet en postkasse, nemlig Portofino post, der er meget forkølet. (se snotten løber ud af hans næse)
Idag ankom der en lille kattekilling med sut, ble og hjertet helt udenpå pelsen.

søndag den 4. december 2011

Så er det december

Der en masse jul her i det lille hjem i år. Vi bygger på livet løs med Shane og den kreative julekalender. Så har vi låge julekalenderen til Nissebanden I Grønland. Den har DR dog valgt at sende kl.19.30 hvilket er alt for sent efter vores mening, så vi har snydt og købt den på dvd, så kan vi se den når det passer os og vi kan stadig få set de sidste afsnit selvom vi tager på skiferie d.21. :-D
Børnene er så heldige at de hver dag siden 1. december har fået et brev fra julemanden hver dag. Og det synes de er ret vildt;-) Hver dag har han lagt et brev i julesokken. Forleden aften skulle de vinke op til ham og de så kanen flyve over himlen. Selvom Morten er 6år tror han fuldt ud på julemanden og det er bare så sjovt at opleve og fedt at vi kan holde hans barnetro i live lidt endnu.

Så har vi også været så heldige at der er flyttet en nisse ind hos os. Den bor i væggen lige ved siden af vores juletræ. Først sagde Morten at vi bare havde banket døren på, men det nægtede vi (man må godt stikke en hvid løgn for at lege) og så synes han det var helt kanon. Alle 3 unger prøvede at banke på den lille dør, men vi fortalte at nisser kun kommer frem når vi ikke ser dem, for hvis nissen bliver set af os, så stivner den. Det vil jo ikke være så godt! Igår aftes lagde vi en peberkage ved nissens dør. Morten siger så: "hvis den er spist i morgen, så er nissen der og er den ikke spist så er den der ikke". Sør'me om ikke den var spist i morges, nissen havde bare efterladt lidt krummer. Så troede Morten på den var der. My derimod, hun var lidt skæptisk og mente det var Mille der havde spist kagen:-)

I år er også første gang vi har et juletræ herhjemme. Marius har plaget om det hvert evig eneste år! Men jeg synes bare pladsen er så trang og når vi så alligevel ikke skal holde juleaften her, så har jeg syntes det var ligegyldigt. Men i år havde de så nogen små i en potte nede i føtex og så fik han alligevel sit træ da han kiggede kærligt på mig. Det var jo også hans sidste chance for at få et juletræ i denne lejlighed da vi flytter til en større til februar, men det er jo en helt anden historie;-)

Herunder er lidt billeder fra 1. søndag i advent.
Marius blev vidst lidt flov over at jeg havde en gave til ham, men at han jo ikke havde en til mig;-)
Jeg fik så en her søndagen efter, så går det vel lige op:-P

Så er der Shane...

Jeg synes det er rigtig ærgeligt at jeg ikke får opdateret mere herinde! Men jeg må bare indse at med fuldtidsjob og 3 børn så er der bare ikke tid:-(

Men jeg vil prøve her i december at få opdateret med lidt jul;-) Igen i år bygger vi nemlig Shanes fantastiske kalender. I år handler den om Mixit og de andre i værkstedet.
Først har vi bygget værkstedet af den papkasse det hele lå i og poserne hænger som sidste år pænt op på en snor og pynter:o)
Indtil videre er det kun Morten og jeg der har bygget, My og Mille synes det kan være sjovt at kigge, men jeg håber da at My også vil prøve at bygge, for det gjorde hun sidste år.
1. december byggede vi Juleuglen
2. december Hr. slikskuf
3. december Mixit
og idag byggede vi arbejdsbord med adventskrans på.

mandag den 5. september 2011

fødselsdage...

Som i kan se har det stået meget stille herinde på bloggen i lang tid. Dels har vi holdt sommer- ferie og så har der været skolestart og min der igen skulle søge job og derfor ikke haft overskuddet.

Men nu synes jeg da lige i skal ha nogen billeder af pigerne fra deres fødselsdag:-)
Mille havde jo fødselsdag på vores første feriedag i sommerhus i Jylland. Men billederne her er fra vi fejrede hende med familien inden vi tog afsted.

På My's fødselsdag d.20 august var vi heller ikke hjemme:-) Den fejrede vi på Ledreborg til en forrygende Disney koncert sammen med fætre, kusiner, bedsteforældre osv.
Og sørme om ikke også der var gaver med herned:-) My viser stolt sin første "barbie" dukke frem.


Kagen var halv dansk, halv norsk og der var RIGELIGT:-D

 Man kan jo blive træt <3

onsdag den 1. juni 2011

Det var skæg...

I lørdags startede vi dagen med at ta til loppemarked hos Céline, hende der syr de fantastiske strawberryflavor kjoler. Hun holdt loppemarked og samtidig skulle vi hente en kjole jeg havde bestilt for efterhånden lang tid siden. Men jeg skal da lige love for at den var ventetiden værd!!! Den er så fantastisk <3 I kan se den her, under Strawberryflavor's blog.

Vi havde nu nogen timer inden vi skulle det ungerne virkelig glædede sig til, så derfor tog vi i Fields og spiste lidt frokost og fik en is. Derefter gik turen mod Urbanplanen hvor der var Urbanfestival og Hr. Skæg skulle optræde. Til jer der ikke ved hvem Hr. Skæg er, er det en børnetv kendis:o) Han lærer børn om tal og bogstaver.

I følge programmet skulle han gå på scenen kl.15. Vi var der ca. en halv time før og gik så lidt rundt og kiggede, der var bl.a. en judo klub der stod og viste lidt kampe mellem deres børn. På dette tidspunkt var der et lokalt rapband på scenen, som larmede lidt. Nå men 10-15 min før tænker vi at vi nok skal gå fremad med Morten og My hvis de skal ha en ok plads. Mille sov på det tidspunkt i klapvognen, så Marius bliver bagved med hende. Kort før bandet er ved at være færdige kan man godt se der begynder at komme rigtig mange forældre og børn omkring scenen og kl.15 da de er færdige er der bare mange! De pakker deres ting sammen og Hr. Skægs lydmænd og hvad han skal bruge bliver gjort klar. Klokken er nu 15.20 og stadig ingen Hr. Skæg på scenen og man kan bare høre forældre der gentagne gange siger: "han kommer lige om lidt". Mange børn begynder efterhånden at blive ret utålmodige, hvilket jo er ret forståeligt. Morten og My sidder helt oppe ved scenen og jeg lidt længere tilbage da de bad forældrene om at gå lidt bagud så børnene kunne komme frem. Det var lidt æv for det gjorde at jeg ikke rigtig kunne snakke med dem. De kunne nok godt ha siddet ved mig og stadig set, men da jeg fant ud af det (vi stod op til at starte med) var der så fyldt at de ikke kunne komme tilbage til mig:o(
Først 15.40 går Hr. Skæg på scenen!!! Det er bare så meget ikke iorden når det er et show til små børn, men hold op hvor havde jeg 2 meget tålmodige børn <3

 Hr. Skæg havde sin gode ven Hr. Overskæg med til at hjælpe under showet og til slut stod han altså kun i boxershorts på scenen, fordi han havde brugt sit tøj til at smide ud af mufylybotten for at snyde Hr. Skæg med at den virkede (hvilket den ikke gjorde) Men så er i advaret til den video jeg smider på her med den sang de afsluttede med:
Efterfølgende skulle vi så stå i kø for at få en autograf af Hr.Skæg, for sådan en skulle de selvfølgelig ha med hjem:o) men den var også ventetiden værd, for Hr. Skæg gjorde virkelig noget ud af hvert barn, det var ikke bare skriv og så næste. Der blev snakket, spurgt og taget både almindelig og fjolle billede <3

onsdag den 25. maj 2011

Besøg fra det ydre rum...

Det har jo blæst en del i de sidste dage, hvilket har givet anledning til at få star wars dragen fra sidste år på vingerne igen nogen gange efterhånden.

Den første gang gik ikke så godt, for der havde Marius glemt at sætte halerne på hvilket gjorde at den styrtede ned hele tiden. Anden gang gik bedre, men en af pindene rev sig løs flere gange og så styrtede den igen. Nu har Marius prøvet at binde pinden fat så den ikke glider ned. Så nu er de igen en tur nede for at flyve.

Efter vi har fået pebermynte på altanen har vi også fået en lækker sommerdrik et par gange! Den kan jeg godt anbefale, den er dejlig forfriskende.

Opskrift:
Danskvand
Hyldeblomst saft
1-2 skiver citron
1-2 skiver appelsin
1-2 stilke pebermynte

Jeg anbefaler at man køber citronerne og appelsinerne økologiske da de jo skal i drikken med skallen.

Det færdige resultat

Her kommer som lovet et billede af alle blomsterne og krydderierne på altanen.
Det er blevet ret fint på vinkasserne fra mine forældre synes jeg:o)

fredag den 20. maj 2011

Projekt finere altan

For godt en uge siden købte vi et par fine altankasser, så vi kunne få lidt liv på vores meget triste altan. Jeg spurgte til gode idéer på facebook og flere foreslog jordbær. Så selvom jeg ikke er jordbær spisende så er der idag blevet plantet ikke mindre end 2 slags jordbær i den ene altankasse.

Jordbærplanterne kørte vi på planteskole efter, og dette blev en dyr fornøjelse! Ikke fordi jordbærne var dyre, men nøj hvor var der mange fine ting på den planteskole! Så vi kom hjem med en masse mere end jord og jordbærplanter;o) Bl.a. faldt Marius for en meget speciel blomst der hedder Passiflora. Det ligner der står en og danser ballet på blomsten <3 Marius ville også ha basilikum til når han laver pizza og pebermynte til vores sommerdrik som bare smager dejlig frisk mmm. Og hvis jeg ikke havde stoppet ham her, tror jeg han var kommet hjem med alt hvad der kunne spises!!!

Jeg valgte en blålig hortensia, en orange/rød "spring fever" (tror jeg den hedder) samt en cremefarvet rose. I morgen når solen er kommet på, får jeg taget et billede af den samlede opstilling.

Den vågne læser vil nok bemærke at jeg indtil nu kun har nævnt hvad der skal være i den ene altankasse. Den anden er blevet fyldt med purløg jeg fik fra Mette's have (min arbejdsgiver).

St. Bededag

Aftenen inden stor bededag fik vi traditionen tro varme hveder. Egentlig skulle det jo først være stor bededag hvis man skal følge den helt gamle tradition. Men af en eller anden grund er det åbenbart blevet aftenen inden for rigtig mange familier incl vores;o)

Mormor og morfar havde inviteret sig selv til hveder, og medbragte så hveder nok til os allesammen efter mormor havde hentet My i børnehaven.

Marius fik også pludselig lyst til at lave hjemmelavet koldskål for første gang. Det var en opskrift uden æg, men den smagte faktisk rigtig dejligt. Det blev så vores eftermiddagsmad inden vi senere gik igang med at varme hveder som dog ikke var hjemmelavede.....det kan være næste år måske, hvem ved.

Igår snuppede jeg lige lidt syrener på vej hjem fra arbejde som pynter og dufter dejligt <3 Desværre hænger de allerede lidt:o(

fredag den 8. april 2011

Skamferede piger

I denne uge er begge mine dejlige piger blevet skamferet i deres institutioner:o( Først var det My det var gået ud over. Tirsdag kom vi og hentede hende i børnehaven og der havde hun været hos "frisør" hos en af de andre piger! De var 4 piger der havde leget hule og så havde de fået smuglet en saks med derind og så havde Rosa klippet de 3 andre og sig selv;o) Selvom det ikke er jordens undergang og at der jo kan ske værre ting end det, så er det da noget jeg har frygtet. Jeg har på det sidste hørt rigtig mange af mine veninders piger der enten selv har gjort det eller en af deres veninder har klippet dem, så jeg ventede egentlig bare på at det nok en dag ville ske med My!
Rosa har egentlig gjort det ok, så måske har hun en fremtid som frisør:o) Hun har klippet pandehåret kortere og så lidt i begge siden. Så hvis vi skulle redde det skulle vi bare ha klippet en page med pandehår på My, men vi har valgt bare at lade det vokse lidt ned, for når der er spænde i håret ligger man ikke så meget mærke til det.

Onsdag var det så Mille vi kom ned til og så havde hun et kæmpe bidemærke i den ene kind:o( Stakkels lille Mille. Hun havde haft en konflikt med en anden pige som så havde bidt hende! Hun var selvfølgelig meget ked af det da det skete og havde fået en kold klud og lidt creme på, men der var heldigvis ikke hul. Hun har haft det fint siden og mærket er heldigvis næsten væk, men i kan stadig ane det på billedet. Vi krydser fingre for det ikke sker igen, hverken på hende eller af hende!

fredag den 18. marts 2011

Når ikke sommeren vil komme til os...

...så må vi jo prøve at få lidt sommerstemning indenfor :o) igår kom jeg hjem med disse utrolig smukke pølle puder til Morten's og My's seng. De er syet af Céline, indehaveren af Strawberryflavor. De er så sommeragtige med deres fine pastelfarver og flotte mønstre <3 Morten og My var ligeså begejstrede som mig og iiih hvor de pynter i sengen.

Overvejer også om ungerne ikke er ved at være så store nu at jeg kan smide en blomst derind til at gi lidt liv:o) Det skal bare være en vi kan holde liv i;o)