søndag den 19. december 2010

Lola love

Igår kom de fineste røde vinterstøvler fra Lola ramona, samme mærke som mine brudesko;o) De laver bare de fineste sko og støvler <3 Er nok ikke de mest praktiske når det er glat, men der har jeg jo mine ecco støvler. Så de her kan jeg bruge når jeg lige skal være lidt lækker eller når sneen forsvinder igen.o)

Og så til julekalenderen. Igår lavede vi "peberkager" og idag en lille polka gris;o)

lørdag den 18. december 2010

Skole og fødselsdagsgave

Sidens sidst har vi bygget en skole, et skilt til skolen, en computer til Hr. Snebold og idag har tante Randi fødselsdag så igår skulle der laves gaver til hende. Vi havde dog kun en lille æske, så vi må lige se om vi kan finde lidt flere idag.

torsdag den 16. december 2010

Småfolk...

Ja som jeg jo skrev tilbage i september har alle ungerne været fotograferet til småfolks julekatalog som er i butikkerne og på nettet nu. Derfor synes jeg lige jeg vil smide billederne herinde også, for lidt stolt er jeg jo af de søde unger;o) Ved ikke hvorfor jeg ikke har smidt dem på lige da de kom på nettet! Men nu hvor Mille igen er blevet fotograferet til forårskataloget i lørdags, synes jeg det var på tide;o)

I lørdags var vi en tur i Holbæk fordi Mille blev spurgt om hun kunne være med igen og ja selvfølgelig ville hun gerne det. Det var dog denne gang i et større lagerlokale på en hvid baggrund. Mille blev fotograferet sammen med en anden lille pige og de var søde og holdt hinanden i hånden. Det var straks værre at blive stående på det hvide lærred, så Fillippas mor og jeg løb frem og tilbage for at få dem ind igen og så gik de ellers fremad igen:o) Efter vi havde gjort det tilstrækkelig mange gange, fandt pigerne selv ud af at de skulle gå tilbage igen:o)

Jeg er spændt på at se billederne til forårskataloget da Mille var lidt længere om at komme med smil end sidst, nok pga. det var mere voldsomt her i forhold til at det var i et privat hjem sidst. Men glad var hun og så længe hun er det så synes jeg bare det er sjovt at ha børnene med til sådan noget.

Mille danser

Denne her video af Mille er jo rigtig sød, men jeg har lige lavet en stor brøler! Jeg har vendt kameraet på højkant, så videoen vender forkert:o) Nå men hvis i ligger hovedet lidt på skrå kan i jo smile lidt af både Mille og mig;o)

Vi bygger og bygger

Det var vidst lidt for optimistisk at jeg ville få opdateret hver dag med det vi har bygget! For det første er der nogen dage vi ikke når at bygge og derfor tager 2 dagen efter. Og nogengange når jeg bare ikke at få det herind.

Igår skulle Marius lime noget andet med limpistolen og PUF!!! så røg den sammen med strømmen i hele huset og vil nu ikke mere:o( så vi må ned og købe en ny så vi kan få bygget vores ting. Vi er nemlig 2 dage bagud...eller dvs. vi er faktisk gået igang på de 2 ting, men kunne ikke blive færdige da vi manglede nogen ting vi lige skulle finde.

Her få I lige billeder af de ting der er lavet siden sidst:

onsdag den 8. december 2010

Toilet, Tante og Telefon

Vi hænger lidt efter med julekalender opdateringerne!!! Mandag fik vi faktisk ikke lavet den fordi vi om formiddagen bagte peberkager og ved frokost tid tog vi hjem til mine forældre for at spise frokost inden vi alle 7 tog i Tivoli. Efter vi havde været i Tivoli spiste vi på Jensens bøfhus, så det endte med at ungerne først var i seng klokken halv 9!!! Så vi havde et par trætte piger næste morgen. De kunne desværre ikke holde en ekstra fridag, da jeg skulle til møde på jobcenteret. Til gengæld kunne jeg så hente My allerede ved frokost tid efter jeg havde været til et møde som kun varede ca. 5 min! Da vi stod af med bussen gik vi forbi Morten og han ville gerne med os hjem:o)

Tirsdag lavede vi så både nissetoilet med indbygget varmelampe, så Nurium ikke fryser når hun er på wc. Og så begyndte vi på Tante Randi. Hun skulle males med maling så det skulle lige tørre før vi kunne fortsætte.
I morges åbnede vi så dagens pose som var helt tom! Det var den fordi Nurium var sur fordi Tante Randi ikke havde gaver med. Og når Nurium er sur vil hun ikke lave noget;o) Vi kunne så bygge en mobil så vi kunne ringe til Nurium og sige vi synes det var tarveligt at der ikke var noget. Efter vi havde skrevet mor og far på den ene prop kom jeg til at tænke på der jo egentlig skulle ha stået mamma og pappa for det er jo det de siger. Men vi laver nok 2 mobiler mere, så de kan ha en hver og ikke slås om den. Vi skal bare lige ha samlet nogen flere propper.

Til eftermiddag har vi så bygget Tante Randi færdig. Tante Randi er en gammel dame der går i højhælede sko og disse er ikke altid ens. Både Morten og My har været med til at lave hende. Morten har malet kroppen og My har malet benene og så har de skiftevis sat de forskellige ting på.

søndag den 5. december 2010

Nisser og krystaller

Idag skulle vi lave iskrystaller som Nurium havde rystet af krystaltræet så hun kunne gi en til Hr. snebold. Der kunne blive hele 3 krystaller ud af posen, hvis vi lige supplerede med 4 palietter selv. Morten pyntede 2 af krystallerne og den sidste lavede jeg selv:o)

Efter min begejstring for Shanes julekalender, måtte den også tage sig lidt bedre ud end bare at ligge i den kasse den var ankommet i, så nu er poserne hængt fint op på en snor i stuen:o)

3 nisser er det også blevet til idag. Jeg tegnede børnenes hænder og derefter blev de klippet ud og fik nissehuer på. Morten ville selv klippe sin ud, og den er jo også blevet fin når man skal se det fra den side:o) Men det er hårdt for min perfektionisme.

Det har bare været en rigtig dejlig weekend og det bedste er at den ikke engang er slut endnu! Marius har nemlig fri i morgen, så vi har en forlænget weekend sammen og i morgen skal vi så allesammen i Tivoli med mine forældre og se nisser og ikke mindst bruge det gavekort Morten har vundet til Spangsberg chokolade!
 Morten har tegnet vores hus. Til højre ses elevatoren:o)

lørdag den 4. december 2010

Hr. snebold og krystaltræet

Jeg synes Shanes julekalender er så hyggelig så den bliver en del af bloggen frem til d.24. december.
Igår måtte vi en tur i Panduro hobby for at få mere lim til vores limpistol så vi kunne bygge dagens ting i Shanes julekalender. Så om aftenen byggede Morten og jeg krystaltræet, det er der is krystallerne vokser:o)

Idag fik Nurium så besøg af Hr. snebold som Morten startede på, men My overtog da Morten hellere ville spille. Både My og jeg måtte kæmpe en brag kamp for at få tusch proppen alias Hr. snebolds hat, delt over. Først prøvede jeg med en saks og fik lavet et lille hak, så mente My hun kunne og prøvede med sin saks. Jeg tog så brødkniven i brug og så lykkedes det at få den over:o)
Dagen idag har der også duftet dejligt af julebag. Marius er traditionens tro begyndt på julebageriet, så idag er der blevet lavet jødekager og karameller samt dejen til peberkagerne. Jeg ved også at der står kokostoppe på listen over hvad der skal bages inden jul, men hvad der mere vil blive bagt må vi vente og se....eller skulle vi sige smage;o) for vi fik nemlig lov at smage en enkel jødekage og en karamel, dog måtte Mille nøjes med et lille stykke chokolade.

fredag den 3. december 2010

Så blev det december

Så blev det endelig december og her er blevet pyntet op til jul. Mille peger på nisserne og vores juleklokke vi har arvet fra farmor vil hun gerne ha til at spille hele tiden. Morten og My har ikke mindre end 3 kalendere hver! Vi købte en til dem hver, en sprællemand kalender til Morten og en med noget glimmer på julebilledet til My. Sidenhen har de så fået 2 gratis kalendere, en postmand per kalender der blev delt ud i super brugsen og i build a bear shoppen fik de også en hver. Så der er nok kalendere at åbne hver dag:o)

Den sjoveste og også hyggeligste synes jeg dog er Shanes julekalender som vi købte igennem red barnet. Der åbner vi en pose hver dag og skal bygge en ting vi så sætter i vores snelandskab i vinduet. Jeg er lidt spændt på om der er plads til det hele, vi bliver i hvert fald nød til at flytte noget af det der står der nu når vi kommer tættere på den 24.

Her får i billederne af de 2 første ting vi har bygget. Først Nurium Lillo og så hendes træ hus.
My hjalp med Nurium Lillo da Morten i onsdags var hos mormor og morfar og igår morges havde Morten og jeg god tid inden vi gik i børnehave, så der hjalp han med huset. Vi er farede at når man bruger limpistol skal det gå meget hurtigt med at få tingene på;o)

søndag den 21. november 2010

Perler i massevis

Nu nærmer julen sig og så skal der pyntes op i det lille hjem:o) I sidste weekend og i denne har ungerne og jeg lavet perleplader som kan bruges til at pynte med. Er hyggeligt med noget børnene har lavet også.

Nå ja i sidste weekend lavede Marius også en nisse, som Morten så lavede idag sammen med ham, så nu er der 2;o) skønheden skal man dog kigge lidt efter....
Ud over lidt julehygge har vi også et par prikkede piger. De blev ramt af skoldkopper henholdsvis Mille i torsdags og My fredag, så der var desværre ingen svømning til My idag selvom hun er frisk nok, så smitter hun jo. Man må sige at det er heldigt jeg stadig går hjemme, for først var Morten hjemme en uge med skoldkopper og efter 14 dage er pigerne så ramt, heldigvis henover en weekend, så forhåbentlig kan de komme afsted i morgen eller tirsdag. Jeg skal jo ha søgt nogen jobs.

lørdag den 6. november 2010

Modellervoks...

For et par uger siden prøvede vi at lave hjemmelavet modellervoks. Det er meget nemt og så er det ikke giftigt hvis det skulle ske at ungerne kommer til at putte det i munden.

5 dl. hvedemel
3 dl. fint salt
2 spsk. solsikkeolie
2 spsk. citronsyre (det til bagning)
5 dl. kogende vand

Evt. frugtfarve hvis i vil farve det.

- Bland mel, salt, citronsyre og olie.
- Hæld kogende vand i og rør godt rundt. Det tykner hurtigt og bliver svært at røre.
- Tag massen op af skålen og ælt den godt.
- Del massen og tilsæt frugtfarve hvis i vil ha forskellige farver.

       Leg!!!
Jeg skal hilse og sige at frugtfarven ikke er super let at få af fingrene hvis man har fået meget på;o)

fredag den 5. november 2010

Så blev det Mortens tur

D.11. oktober startede My i børnehave og ugen efter var det efterårsferie, så der blev det Mortens tur til at ha sin mor lidt for sig selv et par dage. Vi tog i Tivoli for at besøge Rasmus klump sammen med Wictor og hans mor. Da Morten også havde været i Tivoli dagen før med mormor, morfar og My hvor de havde prøvet forlystelser, aftalte vi at vi ikke skulle prøve noget den dag. Det gik også ok i starten da vi var på Rasmus klump legepladsen, men bagefter da vi gik rundt, vendte det gode humør lidt.

Wictor skulle ha en tur i veteranbilerne og der betaler man pr. bil, så kunne Morten lige få en tur med:o) Han var dog stadig ikke helt tilfreds desværre. Så vi valgte at gå ud af Tivoli for at spise noget frokost. Det blev på McDonald for det havde Gitte lovet Wictor og den var Morten helt med på, så kom der smil på ansigtet igen:o)

Efter at have spist og drengene havde brugt lidt krudt i legerummet gik vi over til Build a bear shoppen for at kigge.....Så så vi star wars tøj til bamserne og efter Morten har haft star wars tema i børnehaven er han jo desværre også fanget af det, så jeg troede straks at det ville han ha, men næ nej. Han så garder uniform med tromme og det hele og så var moren altså også solgt især da Morten så pegede på den billigeste bamse til kun 99kr! Så blev jeg blød om hjertet og syntes han fortjente en fin soldater bamse. Han har jo siden han var helt lille været helt fjollet med Tivoligarden. Så jeg synes det var rart at se at star wars ikke helt havde overtaget pladsen;o)
Der bliver puttet en masse kærlighed ind i bamsen
Her er Christian som han er blevet navngivet <3

Alene med My...

Efter nogen dage med indkøring af Mille i vuggestuen, havde My og jeg nogen dage alene. Det tror jeg My nød:o) Disse dage var det dog blevet godt efterår, men vi var da lidt ude og især efterårsblade kan jo være sjove;o)

Mille starter i vuggestue

Der har vidst stået lidt stille her på bloggen i oktober måned! Det skyldes bl.a. at begge piger er startet i henholdsvis vuggestue og børnehave. Og derefter har jeg følt mig lidt tom og trist fordi jeg savnede at ha pigerne og især Mille omkring mig, da hun jo har været sammen med mig i 15mdr næsten uafbrudt. Så det har været lidt trist at vi blev nød til af økonomiske orsager at sende hende i vuggestue.

Mille startede i vuggestue d.4.oktober, her er et par billeder fra den første dag.

 Sidder trygt i barnevognen med My i den anden ende;o)
Den store klovn i vuggestuens vindfang.
Det er hårdt at starte i vuggestue!