søndag den 22. august 2010

My 3 år...

Tænk så blev My 3 år! Hun blev vækket med fødselsdagssang fra os andre og inde på bordet lå de første fødselsdagsgaver. Fra os fik hun en fin prinsessekjole, og fra farfar og Eva i Norge var der nattøj med My og en mummibog. Efter vi havde spist lidt morgenmad kom mormor, morfar, Bo, Kamilla og lille fætter Pelle til varme rundstykker og sør'me om ikke også de havde gaver med:o) Pippi hus, kagemand i træ samt en flot lille trøje. Hus og kagemand faldt virkelig i smag og er blevet leget flittigt med hele weekenden.

Hen af formiddagen tog ungerne og jeg med mormor og morfar til teknisk museum i Helsingør og fik en dejlig dag.
Så fandt jeg lige konebilen;o)

Den sidste grillmad i år???

Sidste fredag var vi en tur hjemme hos Tabita, David og deres dejlige unger. Vi havde længe snakket om at vi skulle ud og grille hos dem, men havde aldrig fundet nogen dato og så holdt vi ferie forskudt af hinanden.....men endelig fandt vi en dag med godt vejr endda;o)

Det var faktisk så godt at Morten, My og Lara var i badebassin, My syntes dog at det var temmelig koldt, men i skulle hun. De legede også ved legehuset hvor de fangede "ræve". De hyggede sig bare rigtig godt allesammen. Lille Tommy sørgede også for at Mille ikke gik sulten derfra, hun blev fodret med lidt is og vandmelon sørgede han også for. Han havde dog ikke tænkt på at hun måske skulle ha haft hagesmæk på;o) Så hun blev godt gennemblødt af vandmelonsaft:o) Mille kravlede en masse rundt på terrassen imens vi var der, denne har ikke fået olie endnu, så det resulterede desværre i en masse små splinter i hendes knæ og fødder, heldigvis ikke noget der gjorde ondt på hende. (kun på hendes mor som måtte rode dem ud med en nål)

Mon ikke det var denne sommers sidste omgang grillmad? Men den var også rigtig god, så det var en ok afslutning på grillsæsonen, hvis vi var gået sultne derfra var det i hvert fald vores egen skyld;o) Nam nam.
En super hyggelig aften hvor alle hyggede sig.

lørdag den 14. august 2010

Nyder de sidste dage i ferien

Efter nogen dage i Norge, med barnedåb, besøge venner og familie, nyder vi de sidste dage af ferien inden hverdagen for alvor går igang! Eller dvs. Morten var i børnehave torsdag og fredag, så han er tyvstartet;o)

Vi havde fint vejr da vi var i Norge, først den dag vi skulle køre hjem stod det ned i stænger, så det var ret heldigt, da vi hverken havde jakker eller regntøj med:o) Vi boede hos farfar og Eva som nød at have børnebørnene så tæt på i flere dage. Søndag skulle vi se "lille" Sondre ha vand i hovedet, det var massedåb, der var 7 børn der skulle døbes!!! og en lidt anden oplevelse end den dåb vi kender fra Danmark. Mandag tog jeg og Mille på outlet center med Silje imens Marius tog de store til Oslo for at besøge farmor.

Tror aldrig jeg har set pindsvin og så er det nu sket 2 gange tæt på hinanden. Først på vores campingtur og nu i Norge da jeg var ude og gå aftentur med Mille, der så ikke sov af den grund, men bare synes det var hyggeligt:o)

De sidste dage herhjemme går stille og roligt med en masse afslapning;o) Vi har endelig fået købt lidt knager der skal hænges op i den nymalede gang, varer vel ikke længe før vi får brug for knager til jakkerne derude. Hvis vi er heldige kommer de op i morgen inden vi skal afsted til første omgang svømning efter ferien:o)

mandag den 2. august 2010

Camping

Efter 5 dage i Finland havde vi lige weekenden hjemme hvorefter vi mandag drog afsted til falster city camping og overnattede i 2 dage. Vi var meget spændt på om børnene ville ligge sig til at sove om aftenen, men det var intet problem, de sov meget hurtigt. My kravlede lidt rundt den første aften inden hun lagde sig til at sove:o) Det var super hyggeligt dog kunne jeg godt mærke at det var en del år siden jeg har været spejder og sovet på liggeunderlag;o) Marius havde jo snuppet luftmadrassen!

Det var en hyggelig campingplads, med legeplads og hoppepude som Morten og My synes var rigtig sjov. Så forældrene blev aflastet lidt og børnene hyggede sig = alle glade:o)
Om aftenen når børnene var lagt til at sove, sad vi og spillede lidt kort udenfor teltet. Og den ene aften hørte Marius at det puslede i hækken bag teltet, jeg sagde det nok bare var en af de katte der var på pladsen, men det mente han det helt sikkert det IKKE var. Og ganske rigtigt, pludselig kom der et pindsvin kravlende ud af hækken:o)
Om tirsdagen var vi en tur i knuthenborg. Det var skønt vejr, men heldigvis ikke alt for mange mennesker, så det var til at komme frem. Det eneste sted vi skulle stå i kø var da vi skulle ind til tigerne, men så var vi glade for lige at kunne tænde dvd'en i bilen i de 30-45 min. vi måtte vente.

Onsdag tog vi i et badeland der lå lige ved siden af camping pladsen. Der var rutchebaner, "skumdyr" til at sidde på rundt i strømmen og varmtvands bassin. Der var lidt til os allesammen, så der brugte vi lige nogen timer inden vi vendte bilen hjemad igen med 3 trætte børn.

Alt i alt en god camping tur, så det var næppe sidste gang;o)

mummiland

Jeg har virkelig holdt ferie....for har slet ikke fået opdateret bloggen med de ting vi har lavet i ferien.
Så nu må jeg se hvor meget jeg kan nå at få skrevet da jeg jo har begge tøser hjemme nu;o)

Lige nu ser My lige lidt Pippi inden vi skal ud og gå en tur, så kan jeg lige nå at opdatere lidt her;o)

Vi startede jo ferien med at flyve en tur til Finland for at besøge mummitroldene. Vi kørte bil til lufthavnen søndag morgen da vi ikke kunne nå det med tog og bus. Vi fik tjekket ind og afleveret bagage og barnevogn de rette steder. Derefter nåede vi at kigge lidt i butikken før vi skulle gå ud til flyet. Vi skulle køre med en flybus ud til flyet som viste sig at være et MEGET lille fly, 15 rækker ca. og kun 1 stuardesse. Men det var jo et fly og det var fint for ungerne;o) Flyveturen gik fint og uden problemer.

Vi ankom til Turku, en meget lille lufthavn hvorfra vi måtte vente på bussen ind til byen i 30min, da den akurat var kørt:o( Og der var bare intet i denne her lufthavn ud over en automat til Euro mønter som vi jo ingen havde af på daværende tidspunkt.
Bussen ankom og kørte lige til den markedsplads ved vores hotel, perfekt. Vi fik tjekket ind og gik derefter ud og kiggede lidt på byen. Umiddelbart ikke den mest interessante og kønne by.

Mandag tog vi bussen ud til Mummiland, bussen var næsten ligeså dyr som indgangen til Mummiland! Vi blev sat af med bussen og så stod vi der og kunne overhovedet ikke se hvor vi skulle gå hen, det var lidt mærkeligt at der ingen skilte var. Når men vi prøvede at følge den vej der gik flest og ganske rigtigt kom vi til en bro der førte over til øen med Mummiland. Lige inde for indgangen begyndte teater med mummitroldene. De lavede det på 3 forskellige sprog, finsk, engelsk og svensk, så vi valgte at komme tilbage når de opførte den på svensk senere.

Så vi gik først en tur rundt i parken, der var en eventyrsti hvor vi bl.a. mødte hattifnatterne og igennem en stor labyrint, over hængebroer og ind i huler. Ved mummiernes hus mødte vi næsten alle mummitroldene og lille My;o) Vores My ville dog ikke alt for tæt på dem, Morten og Mille synes det var helt fint og vi fik da taget et par billeder sammen med dem.
Stinky stjal Mortens hat, men heldigvis gik politiet rundt sammen med Stinky så Morten fik sin hat igen:o)
Efter en dag i Mummiland kan man godt blive lidt træt.