Her til eftermiddag tog My, Morten og jeg en cykeltur ned i byen, da jeg skulle ha byttet en trøje til Morten der var for lille. Samtidig skulle My også ha ny cykelhjelm så Mille kan arve den lille. My fandt en fin hvid med lyserøde flammer. Moren valgte modellen og pigen måtte vælge imellem 2 forskellige design;o)
Vi kom vel hjem og igen idag stod den på pitabrød, da der var rester fra igår. Synes nu også det er meget let i den her varme;o) Og med frikadeller eller tun som "kød" og så en masse grønsager ligger det knap så tungt i maven. namme nam.
Efter aftensmaden slapper Morten af til Disneysjov. My trasker hurtigt ind på værelset og leger og Mille følger efter. Marius ligger også på sofaen og slapper af med sin ryg, som heldigvis har det bedre idag. Jeg får lige 5 min her foran computeren og vi hører pigerne hygger sig inde på værelset. Lige pludselig tænker jeg at det lyder lidt for godt til at være sandt, så jeg går lige ind og kigger hvad de laver.
NEEEEJ!!!! Mille kravler rundt oppe i mys seng og er helt HVID i hovedet!!! My har smurt hende ind i Zinksalve. Kan godt være de har hygget sig begge 2, men det er jo ikke lige det bedste at ha i hovedet:o(
Af med sengetøjet som jo også har creme ud over det hele. Begge piger kommer en tur i bad, da My jo også er smurt lidt ind. Det er Milles andet bad idag da, Marius havde hende en tur i bad da vi andre cyklede. Heldigvis er alle børnene her glade for at komme i bad, så det er heldigvis ikke et problem. Det er det derimod at skulle ha det zinksalve af hovedet på stakkels Mille:o( Jeg må stå og skrubbe med en klud, ikke engang det er nok, så der må også lidt sæbe på. Rundt i hårdkanten og øjenbrynene, er de værste steder, der sidder det godt! Tilsidst bliver de da rene og pæne:o)
Imens My var i bad sagde hun selv at hun skulle tisse og kom på wc og tissede:o) Hun har tisset på wc før, men ikke hvor hun selv har sagt at nu skulle hun. Så vi håber jo på at hun smider bleen i løbet af sommeren. Det kunne være så dejligt:o)